Når jeg er det andet valg – og hvorfor det ofte ender godt

Jeg har aldrig været den fødte supersælger. Mine sælgerevner er ikke de mest fantastiske, og jeg lover ikke guld og grønne skove. Måske er det derfor, jeg af og til bliver fravalgt i første runde. Jeg skaber ikke den samme umiddelbare tryghed som dem, der kan svare et sikkert “ja” på ethvert spørgsmål – uanset kompleksitet.

Jeg lover kun det, jeg kan stå inde for. Det kan virke mindre tillidsvækkende i øjeblikket, men til gengæld holder det i længden.

Når førstevalget svigter

Det sker desværre – eller heldigvis – indimellem, at jeg bliver kontaktet, når førstevalget ikke lever op til forventningerne. Ofte er der gået noget galt i dialogen mellem kunde og bureau, og problemerne bunder typisk i en uklar kravspecifikation.

Mange bureauer har imponerende slagtilbud, men hvis man ikke får læst det med småt, kan man komme meget galt afsted. IT-projekter er sjældent strømlinede A-til-Z-forløb – de er levende processer med udfordringer og justeringer undervejs.

Det betyder også, at jeg jævnligt ender på en form for redningsmission. Det er ærlig talt ikke den mest behagelige rolle, for pludselig hviler hele ansvaret på mine skuldre. Jeg har sågar oplevet at blive kontaktet af en konkurrent, der havde brug for rådgivning om en problemstilling, jeg tidligere har løst.

Supersælgere og virkeligheden

Jeg har det ofte lidt stramt med supersælgere, der lover alt. Måske fordi jeg udmærket ved, at det sjældent holder i praksis uden ekstraomkostninger. Kunder er som regel ikke IT-kyndige, og man kan i princippet bilde dem hvad som helst ind – og først bagefter opdager de, hvad der gik galt.

Derfor vælger nogle mig alligevel

At være andetvalg kan måske lyde som et nederlag, men jeg har erfaret, at det faktisk er en styrke. Når jeg først kommer på banen, bliver der brug for ærlige svar, realistiske løsninger og en, der tager ansvar hele vejen.

Det er dér, jeg trives bedst.