Rigtige mænd (og kvinder) bliver aldrig trætte… eller gør de?

Min overgang fra ansat til selvstændig har fået mig til at skærpe blikket for produktivitet. Nogle dage rammer jeg flow – andre dage rammer jeg muren. Her er hvordan jeg arbejder med begge.

Når jeg sidder og programmerer, kan jeg være i fuldstændig flow. Idéerne kommer som perler på en snor, og jeg føler, at jeg virkelig får noget fra hånden. Men andre gange… stirrer jeg bare på skærmen. Den ene overspringshandling tager den anden, og selv en simpel funktion kan virke uoverskuelig.

Som ansat, er det ofte mere acceptabelt. Der er plads til, at nogle dage bare ikke var lige effektive som andre.

Pomodoro hjælper – men ikke altid

Jeg har brugt Pomodoro-teknikken i perioder, og den kan bestemt noget, især når strukturen glipper. Men nogle dage vil hjernen bare ikke være med, lige meget hvor mange 25-minutters intervaller jeg planlægger.

Udviklere har en særlig udfordring

Lidt provokerende påstand: Som udviklere er vi ekstra ramt af de dage, hvor energien dykker. Hvis du betjener kunder, underviser eller løser rutineopgaver, kan du lettere “tage dig sammen” og levere. Men i udvikling kan du ikke tvinge kreativitet eller problemløsning frem på samme måde, som du kan tvinge dig selv til at svare en mail.

Accept og rytme

Kunsten for mig er at acceptere tingene som de er. Nogle gange er det klogt at lave noget andet i en periode – og det er okay. Jeg oplever samtidig, at jo tættere jeg kommer på en deadline, desto skarpere bliver mit fokus. Presset renser støjen væk.

Forberedelse betaler sig

I perioder med til i overskud forbedrer jeg min værktøjskasse: små hjælpekomponenter, oprydning i kodebasen eller at bygge noget, jeg fornemmer, at jeg snart får brug for. Ja, det deler vandene – nogle skriver ikke en linje kode før kontrakten er underskrevet. Men meget kode er genbrugelig. Det, jeg lægger i værktøjskassen i dag, gør mig hurtigere i morgen – på tværs af projekter.

Det er ikke dovenskab. Det er strategi.

Produktivitet som selvstændig handler ikke om aldrig at blive træt. Det handler om at forstå sin egen rytme og bruge den aktivt. Nogle dage er du skarp som en ragekniv. Andre dage er hjernen på lavblus – og så gælder det om at bruge tiden klogt.

Erik Rasmussen IT

📞 Kontakt mig

Erik Rasmussen

Kontakt Erik Rasmussen på telefon +45 2265 0044

Kontakt Erik Rasmussen på email mail@erik-rasmussen.dk

Tørringvej 7 Tørringvej 7, 2610 Rødovre


💡 IT-løsninger, der styrker din forretning

Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med synlighed, struktur og indsigt gennem skræddersyede IT-løsninger – med fokus på kundehåndtering, data og sikkerhed.

Direkte kontakt. Hurtig handling. Én person – hele vejen.