🧠 Brain Time vs. Body Time: Hvorfor din hjerne er vigtigere end din tilstedeværelse

Dette udtryk stødte jeg på i forbindelse med læsning af bogen Peopleware af Tom DeMarco og Tim Lister.

I mange år har min tilbagevendende udfordring været, at jeg ikke altid har kunnet vurdere, hvor lang tid jeg skulle bruge på en opgave. Det bliver ekstra kompliceret, når der skal sættes beløb på tidsforbruget – som selvstændig er det nødvendigt.

Frustrationen har været, at jeg ikke bare kunne tænde for hjernen på kommando og få den til at løse en opgave. Jeg har forsket meget i denne problemstilling og har blandt andet arbejdet med Pomodoro-teknikken, der bygger på erkendelsen af, at hjernen har brug for pauser. Nogle gange oplever jeg dog at komme i et flow, hvor jeg arbejder længe og fokuseret – netop fordi jeg er i den rette mentale tilstand.

Jeg er blevet meget bevidst om, at afbrydelser og min psykologiske grundtilstand har stor betydning for min præstation. Er der for eksempel en uløst konflikt, bringer det min hjerne ud af balance. Det samme gælder, hvis der er for mange afbrydelser eller for uklare mål og planer.

Brain Time og Body Time

Forestil dig to medarbejdere:

• Den ene er på kontoret hver dag fra 8 til 16, svarer hurtigt på mails, deltager i alle møder og ser travl ud.
• Den anden er sværere at finde – han lukker døren, slår notifikationer fra og svarer først efter frokost. Men han løser de sværeste opgaver i teamet og begår sjældent fejl.

Hvem er mest produktiv? Hvis du hælder til medarbejder nr. to, har du allerede forstået kernen i begrebet Brain Time vs. Body Time.

Hvad er Brain Time?

Brain Time er den tid, hvor du er mentalt fokuseret, nærværende og i stand til at arbejde i dybden. Det er dér, de svære problemer bliver løst – hvor ny kode, idéer, strategier og systemer opstår.

Og hvad er så Body Time?

Body Time er, når du fysisk er til stede – på kontoret, i Zoom, med hånden på musen. Men kroppen kan godt være til stede, mens hjernen er et andet sted: træt, distraheret eller afbrudt.

Hvorfor er Brain Time vigtigere?

Vidensarbejde kræver noget helt andet end fysisk arbejde. Når du løser komplekse opgaver, bygger din hjerne mentale modeller. Du jonglerer med information, idéer og muligheder – alt sammen i en skrøbelig tilstand, som let kan brydes af en e-mail eller et “Har du lige to minutter?”.

Ifølge Peopleware er det ikke arbejdstiden i sig selv, der er afgørende – men mængden af uforstyrret tænkningstid.

Afbrydelser er dyrere, end du tror

Det tager typisk 15–30 minutter at komme i dyb koncentration (flow). Ét opkald, én notifikation – og du skal starte forfra. Hvis du har tre møder drysset ud over dagen, kan det reelt gøre dybt arbejde umuligt.

Hvordan beskytter man sin Brain Time?

• 🔒 Blokér tid i kalenderen: Lav faste perioder til fokusarbejde – og beskyt dem.
• 🔕 Slå notifikationer fra: Brug "Forstyr ikke"-indstillinger og informer kolleger.
• 🤫 Skab fysisk ro: Brug støjreducerende høretelefoner eller arbejd hjemme.
• 🧭 Ledelsesmæssigt fokus: Bedøm ikke på travlhed – men på værdi og effekt.

Et skift i kultur

At forstå forskellen på brain time og body time handler ikke kun om personlig effektivitet. Det handler om kultur. Om hvordan vi værdsætter arbejde. Om at gå fra at måle aktivitet til at måle værdi. Og om at anerkende, at det, der ligner “ingenting”, ofte er det vigtigste: fordybelsen, eftertanken og de stille gennembrud.

Og hvad betyder det økonomisk?

Det klassiske spørgsmål er:

• Hvor lang tid tager det? (Hvis du er ansat)
• Hvad koster det? (Hvis du er selvstændig)

I langt de fleste situationer skyder jeg forkert. Dels fordi projektets kompleksitet kan ændre sig, dels fordi min hjernes ydeevne varierer. Et skænderi, en dårlig nats søvn eller et uventet problem kan forskyde hele tidsplanen.

Jeg har accepteret, at jeg ikke kan være effektiv i 8 timer om dagen. Realistisk er det snarere 5 timer. Og med mange forstyrrelser – indre som ydre – kan det være endnu mindre.

Men nogle mennesker tror stadig, at en udviklers hjerne har en tænd/sluk-knap. Det har den ikke.

Til gengæld er der også tidspunkter, hvor jeg – netop fordi jeg har så meget erfaring – kan løse en opgave ekstremt hurtigt, fordi jeg ved præcis, hvor jeg skal kigge. Og har værktøjerne klar.

Anekdoten om manden med hammeren

Et stort krydstogtskib ligger stille i havnen. Motoren er gået i stå, og ingen af skibets egne ingeniører kan finde fejlen. De arbejder i timevis, men intet virker. Skibet er lammet, og hvert minut koster rederiet tusindvis af kroner.

I desperation ringer de efter en ældre maskinmester, der er kendt for sin ekspertise. Han ankommer med en lille værktøjskasse, går stille rundt om motoren, lytter, mærker, kigger. Efter nogle minutters tavshed tager han en lille hammer op, banker én gang på et bestemt sted på motoren – og straks brøler den i gang igen. Skibet er reddet.

Et par dage senere modtager rederiet en regning:

For reparation af motor: 10.000 kr.
– Hammer-slag: 1 kr.
– At vide hvor man skal slå: 9.999 kr.