Giver AI hjernen fri? Nogle gange – men langt fra altid

En testfase og en erkendelse

I forbindelse med et af mine mange IT-projekter – et porteføljestyringsværktøj til ejendomsadministratorer – var jeg nået til testfasen. Oprindeligt havde jeg tænkt mig, at en anden skulle gennemgå og validere registreringerne. Ikke fordi jeg ikke kunne gøre det selv, men fordi jeg har mange andre opgaver, der kræver min tid og opmærksomhed – og derfor egentlig ikke har tid til den slags detaljeret gennemgang.

Men da testarbejdet også krævede nogle små justeringer i programmet, valgte jeg alligevel at tage opgaven på mig. Det blev til nogle timer med grundig gennemgang og validering – og det viste sig faktisk at være overraskende behageligt. En opgave, der ikke krævede de store tanker, men som alligevel gjorde nytte.

En pause til hovedet – og et klart blik

Mens jeg sad og klikkede mig gennem registreringerne, slog det mig, hvor sjældent det egentlig er, at man får lov til at lave noget uden at skulle tænke strategisk, træffe beslutninger eller være kreativ. Det var næsten meditativt. Og på en mærkelig måde – en pause til hovedet.

Det fik mig til at reflektere over, hvordan mit arbejde har ændret sig over tid. I virkeligheden begyndte det hele for mange år siden med Google. Pludselig kunne man finde svar, eksempler og løsninger langt hurtigere end før. I dag er AI-værktøjer blot en forlængelse af den udvikling – men i et langt højere tempo og med en markant forøgelse af mængden af muligheder og information. Det er som at have endnu mere af internettet komprimeret direkte ind i arbejdsrutinen.

Når AI hjælper – og når det komplicerer

Men det er ikke hele billedet.

For nogle gange oplever jeg det modsatte: At AI ikke fjerner belastningen, men flytter den. Når jeg sidder med "verdens klogeste assistent" ved min side, kræver det ofte, at jeg tager endnu flere beslutninger – hurtigere og med større præcision. AI foreslår, analyserer, genererer og spørger konstant: "Hvad så med det her?"

Det kan være utroligt effektivt. Men det stiller også større krav til min dømmekraft, mit overblik og min evne til at prioritere.

AI som forstærker – ikke afløser

Derfor tror jeg ikke på, at AI automatisk gør arbejdet lettere eller mere afslappet. Det kommer an på opgaven. På konteksten. Og på, hvordan vi bruger værktøjet.

Nogle gange giver det luft. Andre gange skaber det en strøm af mikrobeslutninger, som presser hjernen mere end det manuelle arbejde nogensinde gjorde.

Værdien i de enkle opgaver

Ironisk nok var det måske derfor, at den lidt trivielle testopgave føltes som en gave. Den krævede ikke høj mental tilstedeværelse. Den var konkret, forudsigelig og fri for komplekse valg. Det var rart for en gangs skyld at lave noget, hvor tempoet var lavt, og kravene til hjernekapacitet ligeså.

Måske er det netop balancen mellem det komplekse og det forudsigelige, der skaber en sund arbejdsrytme.