Det seneste år er jeg blevet storforbruger af AI. Lidt konservativt måske, for jeg trives fint med ChatGPT.
Jeg har forsøgt at udforske grænserne, og de er der stadig, selvom verden ændrer sig konstant.
Jeg har også mødt mennesker, som har set mulighederne i at lave en smart app, hjemmeside eller lignende med AI – det, der efterhånden kaldes vibe coding.
For AI gør det faktisk muligt at udvikle noget, man ikke selv ville have været i stand til at programmere fra bunden.
Det er imponerende.
Men det rejser også et grundlæggende spørgsmål:
Kan man udvikle noget, man ikke selv har fagligheden til at vurdere?
Det kan sagtens lykkes at lave en flot hjemmeside eller app, der tilsyneladende dækker behovet. Men kan du afgøre, om den faktisk gør det rigtige?
Et login kan fungere perfekt set fra brugerens side og samtidig være dårligt sikret.
En administrativ automatisering kan køre hver nat uden fejl og stadig behandle data forkert.
En statistik eller beregning kan se overbevisende ud og stadig være baseret på en forkert forudsætning.
Det er en vigtig forskel:
At noget virker, er ikke nødvendigvis det samme som, at det virker korrekt.
Og så kommer næste spørgsmål: Kan løsningen vedligeholdes?
AI kan producere store mængder kode meget hurtigt. Dermed kan man også skabe kompleksitet langt hurtigere, end man selv når at forstå den.
Det er ikke et nyt problem inden for systemudvikling.
Mange af de principper, vi bruger inden for programmering og softwarearkitektur, er netop udviklet for at begrænse kompleksitet, skabe struktur og gøre systemer forståelige, testbare og vedligeholdelige.
AI gør ikke nødvendigvis disse principper mindre relevante.
Måske tværtimod.
For når det bliver meget lettere at producere kode og funktionalitet, bliver det samtidig lettere at producere mere kompleksitet.
AI kan naturligvis også hjælpe med at forstå, teste, dokumentere og forbedre den kode, den producerer. Det gør jeg selv flittigt brug af.
Men på et tidspunkt står man stadig med spørgsmålet:
Kan jeg selv vurdere, om løsningen er forsvarlig?
Det gælder sikkerhed. Det gælder data. Det gælder beregninger. Det gælder arkitektur. Og det gælder vedligeholdelse.
Der er også et spørgsmål om ansvar.
Hvis du leverer et system til andre, og det viser sig at være forkert eller usikkert, kan du næppe nøjes med at sige: “Det var ChatGPT, der lavede det.”
Du har valgt at bruge værktøjet og valgt at levere resultatet.
Jeg er så gammel, at jeg lærte at programmere, før internettet og AI blev allemandseje. Det er jeg faktisk glad for.
Ikke fordi jeg ønsker mig tilbage.
Tværtimod. Jeg bruger AI rigtig meget, og jeg ville nødig undvære det.
Men jeg tror stadig på værdien af at kunne sit håndværk.
For AI kan hjælpe med arkitektur, kode, test, dokumentation og fejlfinding. Den kan gøre en systemudvikler langt mere produktiv.
Men produktivitet og faglighed er ikke det samme.
AI kan gøre det muligt at producere noget, man ikke selv kunne have produceret.
Det betyder ikke nødvendigvis, at man har fået fagligheden til at vurdere det, man har produceret.
P.S. Jeg ser ikke det store problem i at bruge AI relativt blindt til små, isolerede opgaver, hvor resultatet let kan kontrolleres.
Det bliver mere problematisk, når samme tilgang bruges til større systemer og arkitektur, hvor fejl og uhensigtsmæssige beslutninger kan være langt sværere at opdage.
Jeg plejer at tænke på det sådan:
Ville du – med teknologien, som den er lige nu – bede ChatGPT om at designe et hus, foretage beregningerne, udarbejde projektplanen og lave indkøbslisten og derefter blindt overlevere det hele til håndværkerne, hvis du selv ikke havde nogen byggeteknisk viden?
Jeg ville gerne have AI med i processen.
Men jeg ville også gerne have en bygningsingeniør.
AI er et fantastisk værktøj. Men adgang til et fantastisk værktøj er ikke det samme som at have et fag.
Analytisk, struktureret og samarbejdsorienteret
– handlekraftig, når det gælder.
Erik Rasmussen
Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med synlighed, struktur og indsigt gennem skræddersyede IT-løsninger – med fokus på kundehåndtering, data og sikkerhed.
Direkte kontakt. Hurtig handling. Én person – hele vejen.