Mere end bits og bytes

Et indblik i en systemudviklers krøllede hjerne

En stående joke om mit arbejde er, at jeg bare sidder dagen lang og tænker i bits og bytes, programmerer og udvikler. Det klassiske billede af en programmør – eller en rigtig nørd. 😊

Og ja – jeg synes, systemudvikling er en spændende disciplin. At lave noget, der kan skabe glæde og lette hverdagen for andre, er virkelig inspirerende.

Men ikke alt er liv og glade dage. Der er også de kedelige ting, man skal forholde sig til: Når eksterne services svigter eller ændres. Når systemet ikke kører optimalt. Eller det værste: Hvis der kommer ondsindet indblanding som virus eller hackerangreb.

Kreativitet og kommunikation

En af de største udfordringer er, at ideer og løsninger ikke altid kommer på kommando. Kreativiteten i mit arbejde er det mest spændende – og det mest udfordrende.

Her kommer kommunikationen med brugerne ind i billedet. For der er store forskelle på, hvordan brugere og opgavestillere tænker, sammenlignet med, hvad der praktisk skal udvikles. Brugeren ser jo kun brugergrænsefladen. Men bagved gemmer der sig database-logik, eksekveringstid og en masse små detaljer, der skal gå op i en højere enhed.

Oversættelsen mellem brugerens sprog og det tekniske sprog kan være en disciplin i sig selv. Nogle gange er det let, andre gange meget kreativt. Jeg har oplevet kravspecifikationer, som har givet mig grå hår. Og ja, nogle gange må jeg kaste håndklædet i ringen, når ambitionerne bliver for store for det lille enmandsfirma.

Andre gange skal problemstillingen bare vendes på hovedet, før jeg kan nå i mål.

Vidensarbejde – uden fast facit

Mit arbejde er vidensarbejde. Noget, der er svært at prissætte og sætte præcise tidsestimater på – selvom kunden naturligvis efterspørger det.
Derfor findes der også en anden stående joke: Man skal gange alle estimater med pi (3,14) for at ramme rigtigt.

Midt i alle disse udfordringer kan jeg godt komme til at tvivle på egne evner. Jeg stræber altid efter at blive bedre og udvikle mit håndværk. Jeg har aldrig været typen, der trækker det samme produkt op af skuffen hver gang.

Når projekterne går live

Når et system endelig går i drift, starter den næste fase: dialogen med brugerne. Faktisk oplever jeg ofte, at det først er dér, den rigtige interesse for projektet starter – bortset fra den lille gruppe brugere, som har været med hele vejen.

Alverdens litteratur om systemudvikling advarer imod dette – men ikke desto mindre er det min virkelighed.

Jeg arbejder meget alene på projekter og har sjældent været en del af store teams. Måske gør det mig mere agil end gennemsnittet. Eller måske bare anderledes.

Om at finde hoved og hale

Når jeg sidder bag skrivebordet med en stak noter og ønsker foran mig, svinger mit humør mellem høj begejstring og dyb frustration. Ofte skyldes det små huller i kravspecifikationen.

Men som jeg altid svarer, når nogen spørger, hvordan jeg kan holde det ud:
"Jeg har aldrig prøvet andet."

Optimering og overspringshandlinger

Her kommer min interesse for optimering ind. Jeg har leget en del med Pomodoro-teknikken (læs mere her).

For skal jeg afsløre en hemmelighed?
Jeg er mester i overspringshandlinger – samtidig med, at jeg brænder for at optimere min arbejdsdag.

Jeg har også læst meget om teamsamarbejde, ledelse, personprofiler og alternative arbejdsformer. For selv om jeg ofte arbejder alene, er jeg stadig omgivet af mange forskellige mennesker i løbet af en dag.

Visioner, psykologi og musik

Jeg har desuden dykket ned i, hvordan man driver en forretning. Trods mit beskedne ydre har jeg visioner for, hvad jeg gerne vil.

Og ja: Psykologi, pædagogik, spiritualitet og musik fylder også meget i mit liv.
Alt det er en naturlig del af, hvem jeg er – og noget, jeg slet ikke kunne undvære.

Det gør mig måske til en lidt anderledes programmør og systemudvikler.
Men også en, der altid finder en vej – uanset hvor kringlet problemstillingen måtte være.