Mig og ChatGPT – en rejse fra reolen til AI
I anledning af, at jeg nu har fyldt endnu en flyttekasse med bøger, som skal på loppemarked, fik jeg ideen til dette blogindlæg. Det satte gang i nogle tanker om, hvordan min adgang til viden har forandret sig gennem årene – og især hvordan ChatGPT har fået en helt særlig plads i mit arbejdsliv.
Jeg er jo så gammel, at min første faglitteratur stod på en reol. Den var solid og stille – og repræsenterede en tid, hvor viden skulle findes fysisk og tålmodigt. Siden blev den skiftet ud med Google og et utal af fora, og det blev første skridt mod at være i kontakt med hele verdens viden og debatter om et givent emne.
Jeg har nok altid været det, man kunne kalde en “Google-programmør” – typen, der ikke nødvendigvis har svaret på rygraden, men som er god til at finde det og tilpasse det til konteksten. Jeg har dog prioriteret programmeringshåndværket højt, og kunne aldrig drømme om at anvende gode råd, som jeg ikke forstår selv eller som er for komplicerede.
Skepsis og nysgerrighed
Da debatten om skoleelevers brug af ChatGPT begyndte for et par år siden, var jeg ærligt talt skeptisk. Jeg var med på modstandsbølgen og mente – og mener stadig – at man skal lære håndværket ordentligt. Jeg er glad for at vide, at der findes noget, der hedder maskinkode og binære kredsløb, selvom jeg ikke til daglig ikke så ofte arbejder lige der.
Men for nogle måneder siden oprettede jeg alligevel en konto på ChatGPT. Nysgerrigheden fik overtaget – og sikke en rejse det har været siden! Ikke mindst arbejdsmæssigt. Det føles faktisk som at have verdens klogeste kollega lige ved hånden, altid klar til at hjælpe – også med meget tekniske problemstillinger. Jeg har nu en livlig dialog med ChatGPT, både når jeg har brug for inspiration og når jeg gerne vil forbedre noget eksisterende.
(Sig det ikke til min arbejdsgiver, men jeg sparer faktisk en del timer på den konto 😊)
Det rette svar kræver det rette spørgsmål
Jeg vil dog gerne slå fast: Det er vigtigt at validere og forstå de svar, man får. De opgaver, jeg arbejder med, er ofte forretningskritiske, og her er den menneskelige erfaring og dømmekraft stadig afgørende. En vigtig del af brugen af AI – ligesom med Google – er evnen til at stille det rette spørgsmål. Uden det får man sjældent det svar, man har brug for. Håndværket skal stadig være i orden.
Så hvad bruger jeg ChatGPT til?
Her er nogle af de måder, jeg bruger ChatGPT i mit daglige arbejde:
- At korrigere og målrette tekster. (som f.eks. denne)
- At give ChatGPT en masse mindre struktureret input og derefter få en fokuseret tekst ud af det.
- Som alternativ til Google – men husk at bede om kilder! ChatGPT kan præsentere noget vrøvl, hvis man ikke holder den på sporet.
- Til fejlsøgning – kopier en kompleks fejlbesked ind, og få et simpelt svar.
- Til oversættelser, f.eks. fra engelsk til dansk.
- Til at analysere kompliceret tekst og få en enkel konklusion.
- Til faktatjek af påstande, f.eks. i infografikker – men igen: dobbelttjek og find kilder.
- Til at generere programmeringsstumper, man kan bygge videre på.
- Til at optimere eksisterende kode, så den bliver mere effektiv, læsbar eller skalerbar.
- Til at lære om AI – både som nysgerrig bruger og som udvikler.
- Søgemaskineoptimering. Et særdeles effektivt værktøj.
Kopier en komplet html kode ind og få gode råd til forbedringer, samt status på hvor "glad" Google er for teksten og koden.
En ny kollega – men ikke en erstatning
Jeg ser ChatGPT som en slags ny kollega. En der aldrig sover, altid svarer med det samme og som har adgang til svimlende mængder viden. Men det er stadig mig, der skal tage ansvar, lægge erfaringen, forstå konteksten – og ikke mindst stille det gode spørgsmål.
Kun fantasien sætter grænser.
